MEDARBEJDERDAG
Styrker de positive relationer, den gode stemning og oplevelsen af at være en virksomhed, en afdeling, et team eller en organisation. Her skabes de relationer, den tillid og det drive der binder medarbejderne sammen.
Jeres Medarbejderdag er et forløb fyldt med spændende aktiviteter og opgaver, hvor nogle ligger vægt på teamwork og teamspirit, imens andre fokuserer på leg, oplevelse og konkurrence.
Medarbejderdag = ”ryste sammen”
Medarbejderdagen er mere end blot en masse spændende øvelser, underholdende aktiviteter og udfordrende opgaver. En medarbejderdag har i høj grad fokus på, at ”ryste sammen” gennem dialog, fælles refleksioner og debat på tværs.
Dialog på tværs af afdelinger, faggrupper og anciennitet
På en medarbejderdag er aktiviteterne nøje udvalgt, så de skaber det engagement og den indlevelse, der helt naturligt får alle til, at dele oplevelser, tanker og holdninger på kryds og tværs. Vi tager selvfølgelig udgangspunkt i lige netop jeres gruppe og aktuelle situation, når vi sammensætter programmet.
Oplevelse frem for teori og tung proces
En medarbejderdag har fokus på oplevelse, leg og læring. Ikke faglig eller teoretisk læring - men det at lære kollegerne bedre at kende. Både dem der er en del af den tætte daglige kontakt, og dem der fx sidder i en anden afdeling eller faggruppe.
Hurtige resultater på medarbejderdagen
Selv om programmet ikke er tungt, så ligger der selvfølgelig både teori og tanke bag udarbejdelse og gennemførelse af en medarbejderdag. Forløbet er gennemtænkt lige fra de icebreakers der starter det hele, over kombinationen af leg og alvor, til den måde vi fremmer dialogen.
Efter en medarbejderdag oplever I tydelige beviser på, at de positive relationer mellem kollegerne er styrket. Er der kommet nye kolleger til, så er det her nye relationer skabes på ingen tid.
Alle kan være med
En ting er afgørende - alle deltagere kan være med, både dem der er mest til hovedet og dem der er til det aktive – der er brug for alle. Her kan analytikeren se fordelene ved entreprenøren, som igen kan nyde oplevelserne med de kreative kolleger.
Kontakt Mak&Par
Kontakt Mak&Par på tlf. 26232331 og lad os give et bud på, hvad i kan opnå med en medarbejderdag.
FACTS:
Tid: Fra 4 timer til 2 dage.
Deltagerantal:
Fra 20 til 600 deltagere.
Rammer:
Uden- og indendørs kursus.