ET RIGTIG GODT KURSUS

Generelt vil jeg sige, at det har været et godt kursus. Vores elever har sociale, faglige og personlige problemer, men instruktørerne fra Mak&Par tacklede dem fint. Eleverne kunne godt lide dem. De var gode til at forklare, tålmodige, friske og sjove, syntes Mette Overbeck fra UCK.

Succesoplevelser over flere dage

De fleste af eleverne fik igennem aktiviteterne succesoplevelser på de seks dage. For eksempel turde nogle af pigerne ikke at klatre, men de gjorde det alligevel og var helt høje af det resten af turen. Efter kurset påpegede eleverne, at de gerne vil have haft løsningerne på de uløste opgaver, inden de skulle videre til de næste. Men vi vil helt sikkert bruge Mak&Par igen, siger Mette Overbeck, der er EGU-vejleder ved Udviklings Center Kolding.

Grundigt forarbejde skaber de bedste resultater

Mak&Par har to overordnede fokuspunkter forud for og under et kursus, for at skabe de bedste resultater. Det første er en grundig fastlæggelse af mål og målsætninger med kurset, og det andet er et godt billede, af den gruppe og de personer vi skal arbejde med.

Mål og målsætninger er normalt veldefinerede forud for selve kurset, og det er ofte mindre tilpasninger, der sker under selve kurset. Derimod løber processen med at have et godt billede af gruppen/teamet og dets medlemmer, helt fra starten og ofte til det sidste punktum sættes.

Altid udgangspunkt i de personer vi arbejder med

Jimmy Schiøth fra Mak&Par mener det er vigtigt, at facilitatoren har et godt udgangspunkt men ikke et fastgroet billede af en gruppe eller et team. Vores billede af fx en gruppe udviklere i en IT virksomhed ser formodentlig anderledes ud, end den gruppe kursister der kom fra UCK. Det interessante er alligevel, at fx en kommunikationsøvelse eller en flådebygning kan få nogle af de samme reaktioner frem i begge grupper - på godt og ondt.

"Det er afgørende, at facilitatorerne fra Mak&Par er i stand til, at møde og forstå de kursister de arbejder med, siger Jimmy Schiøth. På den måde kan instruktion, opgaver og refleksion hele tiden tilpasses de kursister, vi står over for, så vi får den optimale proces, og vores kunder de bedste resultater.

Forløbet for Udviklings Center Kolding var en kombination af en "Fra gruppe til team" og et "Team Trekking" program.

Læs mere om teambuilding kurser online.